SSV har udviklet et program til opgørelse af erstatningskrav vedrørende arbejdsskader hos medlemmer i Forbundet Træ-Industri-Byg (fusioneret med 3F i 2011). Programmet er en videreudvikling af et tilsvarende program udviklet af SSV til Fødevareforbundet NNF.
Programmet fungerer som en hjælp til at beregne og opstille to typer opgørelser, der efterfølgende kan udskrives som Word-dokumenter:
- Erstatningsopgørelser - dvs. samlet krav vedrørende løntab og svie-smerterestatning i forbindelse med sygeperioder opstået som følge af en arbejdsskade.
- Differenceopgørelser - dvs. opgørelse af forskellen mellem den erstatning et medlem tilkendes efter arbejdsskadesloven, og den erstatning medlemmet kan opnå efter erstatningsansvarsloven. I forbindelse med opgørelse af differencekrav beregnes nutidsværdien af fremtidige udbetalinger tilkendt i henhold til arbejdsskadelovgivningen.

