Når du har downloadet opdateringspakken med balancer, skal FagFinans opdateres.
Opdatering af FagFinans:
- Start FagFinans (FagLøn må ikke være åben) og vælg Hjælp, Opdatér programmiljø.
- Programmet foreslår at lede efter opdateringsfilen 'Fagopdat.zip' på dit skrivebord. Har du gemt filen et andet sted, skal du angive den fulde sti i feltet - brug evt. Gennemse-knappen til at bladre dig frem til filen.
- Klik på OK. Programmet opdateres og afsluttes.
- Du skal nu igen kalde FagFinans, hvorefter den nye udgave automatisk bliver indlæst, og der oprettes en mappe med de nye balancer på din arbejdssti. Herefter er du klar til at importere balancerne.
Import af balancer:
Balancerne hentes som en samlet pakke, men skal importeres en for en i Fagfinans, før du kan benytte dem.
- I FagFinans skal du åbne oversigten over balancer: Klik på Balancer på Kvik-menuen.
- Klik på knappen
lige over listen over balancer eller vælg Balancer, Importér på menuen. - Du skal nu finde frem til de nye balancer. Balancerne er anbragt i mappen "Nye-Finans-rapporter" på din arbejdssti. For en typisk FagFinans-installation vil arbejdsstien svare til C:\SSV\Fag95. Du kan finde de aktuelle indstillinger for arbejdssti i menupunktet Hjælp, Produktinformation.
- Klik på den balance, du ønsker at importere og klik Åbn. Balancen importeres og ses nu i listen over balancer.
- Gentag punkt 2 til 4, indtil du har fået importeret alle de balancer, du skal bruge.

