Administrative løsninger

Gennem tiderne har vi udviklet en række specialudviklede administrative løsninger og programmer. De er alle udviklet ud fra vores brugeres behov, og i tæt samarbejde med vores kunder.

Her kan du se et udpluk af de løsninger vi gennem årene har udviklet. Det er alle løsninger vi kan tilbyde, enten tilpasset eller videreudviklet, så de passer til dine behov. Eller vi kan udvikle noget helt andet. Ring og hør nærmere på tlf. 35 82 68 86 eller kontakt os her.

Medlemsstyring, abonnementsstyring, ESDH, journalstyring og meget mere

  • Medlems- og abonnementsstyring. For flere kunder har vi udviklet systemer til håndtering af medlemmer, abonnementer og differentierede kontingentbetalinger. Der er tale om flere løsninger, der bygger på samme grundmodel.
  • Feriehus-administration. For flere faglige organisationer, heriblandt TIB og 3F, har vi udviklet systemer til administration og udlejning af de feriehuse der kan lejes af deres medlemmer. Det særlige ved disse løsninger er at der er indbygget en mulighed for lodtrækning, da der ofte er mange der ønsker feriehusene i de samme perioder. Systemet spiller sammen med medlemsdatabaserne, så der automatisk tjekkes at kun medlemmer med adgang til at leje de pågældende huse kan reservere eller deltage i lodtrækningen om at leje et hus.
  • Skorstensfejer-system. Som en del af SkorstensfejerData, der er et registreringssystem for Skorstensfejerlauget, har vi udviklet et “svendemodul”, der gør det muligt for svende at klarmelde og tilgå tjeklister, når de er ude hos kunder. Det særlige ved modulet er at det fungerer offline og gemmer data offline, mens systemet ellers er webbaseret.  Det er vigtigt da skorstensfejerne ofte er steder hvor der ingen eller mangelfuld dækning er. Systemet indrapporterer automatisk registreringerne til den centrale administrationsmedarbejder, der kan holde styr på når en kunde har været besøgt og der skal sendes en faktura.
  • Sagsstyringssystemer (ESDH). I direkte samarbejde med NNF, har vi udviklet et ESDH-system, der hjalp med fordelingen af sager, og dermed løste et konkret stress-problem i A-kassens sagsbehandling. Sagsstyringssystemet gør det enkelt at holde styr på indkommende sager og henvendelser og effektivisere sagsbehandlingen.
  • Journalstyring. For Dansk Oftamologisk Selskab har vi i samarbejdet med PC-Idé aps udviklet KatBase, der er et elektronisk patientjournalsystem til håndtering af beregninger i forbindelse med operationer mod katarakt (grå stær).

Du kan se flere af vores referencer og samarbejdspartnere her.