Kundekartoteket samler alle informationer om dine kunder - kontakt- og leveringsoplysninger, saldo og posteringer, abonnementer og meget mere.


Kundekartoteket i FagFinansPlus
Hurtig søgning
Søgningen i kundekartoteket er hurtig og nem. Søg på de mest anvendte felter direkte fra kartotekets forside - eller benyt den udvidede søgning, der er bygget logisk op over de samme faner, som du har i kartoteket. Kriterierne for en udvidet søgning kan gemmes og hentes frem igen med få klik.
Udtog, rykkere og renter
Med kontoudtogsfunktionen styrer du hvilke kunder, der skal have en påmindelse eller en rykker. Du kan også bruge den til kunder, der betaler efter kontoudtog. Vælg selv, om du vil tilskrive renter og om de skal tilskrives med det samme eller som foreløbige renter med senere, valgfri tilskrivning. Udtog kan - ligesom fakturaer - sendes som pdf-fil med e-mail.
Mærker på tværs
Har du kunder, der skal have tilsendt nyhedsbrev eller en invitation? Med kundemærker har du mulighed for at sammærke udvalgte kunder på tværs af kundegrupper. Emnet for mærkerne bestemmer du selv. Når nyhedsbrevet eller invitationen skal sendes afsted, søger du på alle kunder med det pågældende mærke og fletter deres adresser med et brev eller en e-mail.
Udskrifter og rapporter
Der følger en række standardrapporter med til FagFinansPlus. Fra kundekartoteket kan du straks trække pæne saldobalancer, posteringsudtog og adresselister mv. på kunderne i kartotekslisten - og du kan selv opbygge mange flere rapporter i det grafiske redigeringsprogram
Læs også om Fakturering | Abonnementer | Kørselsoversigt


